VFF vandt dagens uhyre vigtige hjemmekamp mod AC Horsens med 3-0 efter en stærk holdindsats krydret med scoringer af Osama Akharraz, Jung Bin Park og et selvmål af Frederik Møller.

Viborg fik en nervøs start på kampen præget af mange fejlafleveringer og dårlige beslutninger, hvilket mere end en gang gav optræk til farlige Horsens-muligheder. Efter en håndfuld minutter kom viborgenserne bedre med i opgøret og fik som følge heraf sendt flere gode indlæg i feltet, dog uden at dette kastede åbne chancer af sig.

I det 21. minut brød jublen løs. Jonas Kamper sendte et hjørnespark indover til Søren Reese, der med et kraftfuldt hovedstød, pressede AC Horsens Frederik Møller til at heade kuglen i eget net. I kølvandet på scoringen antog opgøret en særdeles fysisk karakter med mange frispark og hårde dueller, hvilket resulterede i, at chancerne til både ude- og hjemmehold blev holdt på et minimum.

Det sidste kvarter af første halvleg foregik i størstedelen af tiden på udeholdet præmisser. Horsens fik således tilkæmpet sig en mængde frispark samt indkast i farlige positioner, men et disciplineret Viborg-forsvar holdt gæsterne i kort snor, og stillingen efter de første 45 minutter var derfor 1-0.

Fra anden halvlegs begyndelse bølgede spillet meget frem og tilbage, men uden at nogle af holdene kom til større muligheder, da begge mandskaber arbejde ud fra en stærk organisation.

I takt med at halvlegen skred frem, fik AC Horsens etableret et spillemæssigt overtag. Udeholdet fik spillet sig frem til flere potentielt farlige dødbolde, men disse blev flot håndteret af VFF-defensiven. I modsatte ende havde Johnny Mølbys tropper dog samtidig svært ved at blive farlige, da den afgørende skarphed manglede.

I slutminutterne vedblev udeholdet med at presse, men dette til trods var det Jung Bin Park, der i det 78. minut fik netmaskerne til at blafre, da han resolut bankede bolden i kassen efter godt kombinationsspil med Serge Deble. I det 87. minut blev det også 3-0. Christian Keller drev bolden frem og fandt en fri Serge Deble, der tvang Steve Clark i Horsens-målet til at give en ripost, som indskiftede Osama Akharraz headede over stregen. Ind i mellem de to scoringer fik gæsterne spillet sig frem til store scoringsmuligheder, men de formåede ikke at drage fordel heraf, så VFF´erne kunne gå fra banen med en 3-0-sejr samt et på alle måder godt udgangspunkt for tirsdagens returkamp i bagagen.  

Viborg FF- AC Horsens

1-0   Selvmål af Frederik Møller (21.)

2-0   Jung Bin Park (78.)

3-0   Osama Akharraz (87.)

Startopstilling

Walter Viitala-Jonas Thorsen, Søren Reese, Erik Moberg, Kristoffer Pallesen- Jung Bin Park, Jeppe Grønning, Alexander Jakobsen, Jonas Kamper-Jeppe Curth, Serge Deble

Indskiftninger

Christian Keller for Jeppe Curth (66.)

Osama Akharraz for Jung Bin Park (81.)

George Fochive for Alexander Jakobsen (85.)

Tilskuertal

3020   

Udebanetur til Vendsyssel

Udebanetur til Vendsyssel

Mandag den 28. august spiller Viborg FF udekamp mod Vendsyssel FF...

Nye sæder i skyboxen

Nye sæder i skyboxen

Henover sommeren er skyboxen blevet opgraderet med nye, lækre ”bi...

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



ONS D. 23/08 KL. 18.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
23/08: FC Fredericia (H)
28/08: Vendsyssel (U)
07/09: Aab (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk