fo

Efter tre stærke sejre på stribe, så stoppede den gode stime for Viborg FF søndag eftermiddag i Herfølge, da hjemmeholdet HB Køge vandt med 3-0.

Det blev aldrig nogen god VFF-dag på Castus Park i Herfølge denne søndag, da hjemmeholdet allerede efter tre minutters spil bragte sig i front efter en dødbold. Et frispark i VFF’s højre side blev sparket ind i feltet, og så var det midtbanespilleren Mikkel Wohlgemuth, der kom højest og headede bolden ind bag Viitala.

En streg i regningen for det hvidklædte udehold, men det blev hurtigt endnu værre. Først måtte Walter Viitala lade sig udskifte med en skade, og efter en halv times spil modtog Jeppe Grønning sit andet gule kort af dommer Benjamin Svedborg, som ikke havde sin bedste dag i karrieren.

Bagud både på måltavlen og på mandskabet, så var det op ad bakke for VFF, og i første halvlegs overtid lykkedes det så HB Køge at udbygge til 2-0. De cifre holdt helt hen til overtiden af anden halvleg, hvor hjemmeholdet igen scorede til slutresultatet 3-0.

I anden halvleg var det ikke så tydeligt, at der blev spillet elleve mod ti, da VFF-mandskabet leverede en god indsats, men alligevel lykkedes det ikke at komme tilbage i kampen. Andreas Albers og George Fochive kom frem til de største chancer, men uden den fornødne skarphed. VFF-holdet skal forsøge at komme tilbage på rette spor næste søndag, når FC Roskilde gæster Energi Viborg Arena.

HB Køge – Viborg FF 3-0
1-0 Mikkel Wohlgemuth (3.)
2-0 Martin Koch (45.)
3-0 Erik Tornrös (90.)

Startopstillingen
Walter Viitala – Simon Trier, Erik Moberg, Søren Reese, Alexander Fischer – Jeppe Grønning, George Fochive, Markus Bay – Pierre Larsen, Andreas Albers, Morten Beck

Indskiftninger
Sebastian John for Walter Viitala (10.)
Casper Gandrup for Markus Bay (64.)
Danilo Arrieta for Simon Trier (89.)

Kort
Gult: Jeppe Grønning, Søren Reese, George Fochive, Casper Gandrup
Rødt: Jeppe Grønning

Tilskuertal
1.087

Karantæne uddelt efter VB...

Karantæne uddelt efter VB-kamp

Efter søndagens nederlag i Vejle fik frustrationerne frit løb hos...

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...

Indkaldelse til generalfor...

Indkaldelse til generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling for aktionærer i Vibor...



SØN D. 29/10 KL. 14.30
Sted: Energi Viborg Arena

 
25/10: EFB (U)
29/10: Thisted FC (H)
06/11: FC Fredericia (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk