fo

Aftenens udekamp mod FC Fredericia endte 2-2 efter et tæt opgør, hvor VFF´erne først til sidst fik sikret sig det ene point.

VFF kom ud til opgøret med et energisk samt angrebslystens udtryk, hvilket kastede en mindre mængde halve muligheder af sig. Der gik dog ikke lang tid, før Fredericia overtog initiativet, og i det 9. minut kom hjemmeholdet foran, da et VFF-boldtab højt i banen blev effektivt straffet af Fredericias Mikkel Knudsen, som satte sidste fod på en hurtig omstilling og udplacerede en chanceløs Sebastian John i Viborg-målet

I kølvandet på scoringen havde Viborg svært ved at få svaret igen, men i takt med at halvlegen skred frem, kom VFF i imidlertid bedre med, og efter 30 minutter blev der udlignet, da Albers afsluttede et stærkt Viborg-pres med køligt at sende kuglen i nettet. Glæden varede desværre kort for de medrejsende fans, grundet at Frans Dhia Putros på et hjørnespark, mindre end 2 minutter senere, headede Fredericia foran nok engang.

I det sidste kvarter af første halvleg var det østjyske hjemmehold i flere omgange tæt på at komme på 3-1 som følge af defensive problemer hos viborgenserne, men det blev ikke til mere end lige ved og næsten, så VFF´erne kunne gå til pause bagud med blot en enkelt.

Fra anden halvlegs start forsøgte Viborg at ligge pres på Fredericia og lykkedes også med at få etableret et overtag i boldbesiddelse, men gentagende opspilsfejl bevirkede, at Steffen Højers tropper ikke formåede at komme til større chancer.

Efterhånden som minutter gik, fortsatte Viborg med at være mest på bolden, men fortsat uden for alvor at at true hjemmeholdets forsvar. I modsatte ende havde FC Fredericia ved en håndfuld lejligheder, via omstillinger muligheden for at lukke kampen, men 3-1-målet udeblev.

I opgørets døende minutter skruede VFF markant op for presset, og 4 minutter før tid gav det pote. Markus Bay modtog således bolden i fremdrift og med en præcis aflevering , spillede han indskiftede Danilo Arrieta fri, der med en usvigelig sikker afslutning bragte balance i målregnskabet. Efterfølgende bølgede spillet frem og tilbage, men flere scoringer blev det ikke til, og slutresultatet blev derfor 2-2

FC Fredericia- Viborg FF

1-0 Mikkel Knudsen (9.)

1-1   Andreas Albers (30.)

2-1 Frans Dhia Putros (31.)

2-2 Danilo Arrieta (86.)

Startopstilling

Sebastian John- Alexander Fischer, Søren Reese, Jacob Dehn, Mikkel Kallesøe – Markus Bay, Jeppe Grønning, Christian Sivebæk - Morten Beck, Andreas Albers Pierre Larsen

Indskiftninger

Danilo Arrieta for Pierre Larsen (67.)

Mikkel Jespersen for Jeppe Grønning (78.)

 

Læs VFF-avisen

Læs VFF-avisen

Seneste udgave af VFF-avisen er nu online, og findes også snart i...

Stem på efterårets bedst...

Stem på efterårets bedste mål

Det er blevet til i alt 36 scoringer for Viborg FF i efterårssæso...

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...



SØN D. 04/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
04/03: Nykøbing FC (H)
11/03: Brabrand (U)
18/03: HB Køge (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk