fo

Viborg FF led nederlag på 1-0 i efterårets sidste spillerunde, da de grønne tabte ude mod FC Roskilde.

En kold og grå dag i Roskilde blev aldrig, som håbet, da hjemmeholdet i starten af anden halvleg scorede det ene mål, der var nok til at afgøre et jævnbyrdigt, men ikke ret velspillet opgør.

Det var også hjemmeholdet, der skabte kampens første store mulighed. En lidt tilfældig situation sendte Mikkel Thygesen fri i feltet, men Sebastian John kom stærkt ud og fik blokeret for Roskilde-spillerens forsøg. I den modsatte ende skulle vi hen til midt i første halvleg før der kom den første store VFF-mulighed. Her var det Andreas Albers, der sled sig fri af sin oppasser, og fik sparket på kassen fra kanten af feltet, men hjemmeholdets målmand fik afværget til hjørnespark i situationen.

Begge hold skabte fine muligheder, men de skete ofte efter tilfældigheder og dødbolde. Og det var også en tilfældig bold, der dumpede ned for fødderne af hjemmeholdets Mikkel Nøhr kort inde i anden halvleg. Kantspillerens afslutning var dog langt ikke tilfældig, og blev flot sparket ind i målhjørnet til føring for FC Roskilde.

Det grønklædte VFF-hold kom egentlig frem til chancer nok til at få noget med hjem fra Roskilde, men den sidste skarphed manglede i de afgørende situationer. Det blev lige-ved-og-næsten hver gang, der var optræk til de helt store muligheder foran Roskilde-målet.

Kampen var helt lige, for begge hold havde svært ved at finde det gode spil frem på den tunge og knoldede bane, og derfor blev det meget lange bolde mod begge ender af banen. De grønne gæster jagtede udligningen til sidst, og havde også mulighederne til det. Den største faldt til Søren Reese efter et indlæg mod bagerste stolpe i de sidste minutter, men skarpheden manglede desværre for forsvarsspilleren.

Dermed slutter VFF desværre året med et nederlag, og kan nu se frem mod en lang vinterpause, inden forårssæsonen sparkes i gang igen i starten af marts.

FC Roskilde – Viborg FF 1-0
1-0 Mikkel Nøhr (52.)

Startopstillingen
Sebastian John – Mikkel Kallesøe, Jacob Dehn, Søren Reese, Alexander Fischer – Christian Sivebæk, Jeppe Grønning, Mikkel Jespersen, Jonas Kamper – Pierre Larsen, Andreas Albers

Indskiftninger
Markus Bay for Mikkel Jespersen (59.)
George Fochive for Markus Bay (68.)
Casper Gandrup for Pierre Larsen (80.)

Kort
Gult: Mikkel Jespersen, Alexander Fischer

Tilskuertal
728

Læs VFF-avisen

Læs VFF-avisen

Seneste udgave af VFF-avisen er nu online, og findes også snart i...

Stem på efterårets bedst...

Stem på efterårets bedste mål

Det er blevet til i alt 36 scoringer for Viborg FF i efterårssæso...

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...



SØN D. 04/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
04/03: Nykøbing FC (H)
11/03: Brabrand (U)
18/03: HB Køge (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk