35-årige Jonas Kamper har i dag meddelt holdkammerater og trænere, at han har besluttet at indstille sin karriere. En karriere, der har budt på 266 kampe i Superligaen, et dansk mesterskab og to pokaltitler med Brøndby, udlandsophold i Arminia Bielefeld, en enkelt A-landskamp og slutter med 90 kampe i den grønne trøje for Viborg FF.

-Drømmen var at slutte med en oprykning, men sådan gik det desværre ikke. Beslutningen blev truffet for et par uger siden, men jeg har valgt at holde det for mig selv indtil sæsonen var ovre. Jeg er stadig fit og kunne have spillet videre, men har fået nogle spændende muligheder, som jeg har valgt at forfølge.

-Jeg er utrolig stolt af min karriere og alt hvad jeg har opnået gennem de seneste 18 år. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kunne slutte med at rykke op med Viborg, men sådan er fodbold. Jeg vil sige tak til alle her i klubben, og til alle andre, jeg har mødt på min vej, og ikke mindst opbakningen fra min dejlige familie, der har været bag mig og støttet mig i hele min karriere, siger Jonas Kamper.

Direktør Morten Jensen takker Jonas Kamper for indsatsen i den grønne trøje:

-Jonas er en fantastisk person og har været en god repræsentant for Viborg FF og for dansk fodbold. Jeg har stor respekt for beslutningen om at stoppe nu, og er helt sikker på, at der er mange åbne døre for ham. Han er en vellidt personlighed med et stort humør, og vi ønsker ham alt det bedste med livet på den anden side.

I alt blev det til 90 kampe og 14 mål for Viborg FF. Alle i klubben ønsker Jonas Kamper et stort held og lykke med fremtiden.

Tilmelding til sommerens f...

Tilmelding til sommerens fodboldskoler

Igen i år afholdes to fodboldskoler hos Viborg FF på Kirkebækvej ...

KJ Engros opgraderer partn...

KJ Engros opgraderer partnerstatus med hjertet og fornuften

KJ Engros – med den tidligere VFF-duo Johnny Helledie og Anders W...

Interfjord ny vinder af Kl...

Interfjord ny vinder af Klub 96 Cup

Der var masser af mål og intensitet, mange gode detaljer og også ...



SØN D. 10/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
03/03: Næstved (U)
10/03: Hvidovre (H)
17/03: Fremad Amager (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk