Viborg FF vandt med hele 6-3, da Thisted FC var på besøg på Kirkebækvej i sommerens tredje testkamp.

Der var underholdning for alle pengene til de fremmødte tilskuere på Kirkebækvej, da Viborg FF lørdag eftermiddag tog imod Thisted FC i sommerens tredje træningskamp. Det var hjemmeholdet, der satte sig på opgøret fra første fløjt, og efter 12 minutters spil bragte sidste sæsons topscorer Andreas Albers de grønne i front efter fint oplæg fra Fischer i venstre side.

Midt i første halvleg blev det også 2-0, da Emil Scheel bankede bolden op i målhjørnet, og nyerhvervelsen scorede dermed sit andet mål i opstarten. Gæsterne ville dog også være med, og efter en halv times spil slap angriberen Sakari Tukiainen fri på kanten af offside, og sparkede bolden fladt ind bag prøvespilleren Wouter van der Steen i VFF-målet.

Efter reduceringen kom gæsterne bedre med i kampen, men før pausefløjtet lykkedes det for VFF at udbygge føringen. Jung Bin Park scorede et af sine flotte signaturmål, da han trak ind i banen og sparkede bolden direkte op i krogen. Et rigtig flot mål af sydkoreaneren.

Pausen blev brugt til at skifte flittigt ud, og det nye VFF-mandskab kom skidt fra start. Allerede efter fire minutter var det gæsternes Christian Kudsk, der sparkede spænding tilbage i opgøret med sin scoring til 3-2. Den stilling holdt dog kun få minutter, for i næste etablerede VFF-angreb gjorde Christian Sivebæk det til 4-2 med et af sine nemme mål ved bagerste stolpe.

Det var livligt i anden halvleg, og indenfor det første kvarter faldt endnu en scoring. Nikolaj Leth begik straffespark, og så scorede Sakari fra pletten og sit andet mål for gæsterne. Dermed var stillingen 4-3, men VFF slog hurtigt tilbage, og denne gang var Sivebæk i oplæggerens rolle. Fra baglinjen slog han bolden ind i feltet, og for anden gang i kampen var Albers klar, og så lå bolden i nettet til 5-3.

Det blev også 6-3 ti minutter før slutfløjt, da et flot spillet VFF-angreb endte hos Christian Moses, som blev sendt afsted af indskiftede Mads Kjellerup, og elegant sendte Moses bolden ind til 6-3. Gæsterne fik muligheden for at pynte på resultatet til sidst, da Simon Trier begik et nyt straffespark, men denne gang vandt Wouter van der Steen duellen, og pillede straffesparket fra gæsterne.

Dermed sluttede målfesten med 6-3 til VFF. Næste opgave er på fredag ude mod Silkeborg.

Viborg FF – Thisted FC 6-3
1-0 Andreas Albers (12.)
2-0 Emil Scheel (22.)
2-1 Sakari Tukiainen (28.)
3-1 Jung Bin Park (41.)
3-2 Christian Kudsk (48.)
4-2 Christian Sivebæk (52.)
4-3 Sakari Tukiainen, straffespark (58.)
5-3 Andreas Albers (62.)
6-3 Christian Moses (83.)

Startopstillingen
Wouter van der Steen (prøvespiller) – Mikkel Knudsen, Jacob Dehn, Nikko Boxall, Alexander Fischer – Jeppe Grønning – Christian Sivebæk, Emil Scheel, Jeff Mensah, Jung Bin Park – Andreas Albers

Opstillingen i 2. halvleg
Wouter van der Steen – Sebastian Mourier, Jeppe Grønning, Nikolaj Leth, Simon Trier – George Fochive – Christian Sivebæk (Mads Kjellerup, 64.), Christian Moses, Nicklas Røjkjær, Jung Bin Park (Oliver Thychosen, 64.) – Andreas Albers (Mikkel Vestergaard, 64.)

Julesweater udsolgt

Julesweater udsolgt

Vi har oplevet overvældende stor interesse for VFF julesweateren ...

Stor julefest for de minds...

Stor julefest for de mindste

Igen i år inviterer Viborg FF til stor julefest for alle de minds...

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



SØN D. 10/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
25/11: Nykøbing FC (U)
03/03: Næstved (U)
10/03: Hvidovre (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk