Det er et sandt topopgør, der venter på Energi Viborg Arena fredag aften, når Viborg FF tager imod NordicBet Ligaens aktuelle førerhold.

Cheftræner Steffen Højer ser frem mod kampen, og håber på en god kulisse på Energi Viborg Arena:

-Jeg håber, at alle glæder sig rigtig meget. Det er en fredag aften til en topkamp i Viborg. Det er da fantastisk. Det dufter en lille smule af noget, som vi rigtig gerne vil, og jeg håber, at der kommer mange mennesker på stadion og får en god oplevelse.

Modstanderen fra HB Køge er det eneste hold, der har slået Steffen Højers mandskab i sæsonen, og cheftræneren har også respekt for holdet, som der skal tages revanche imod fredag aften:

-De fik en fantastisk start på sæsonen, og har bevaret topplaceringen siden. Vi fik et rødt kort og straffespark imod os, da vi mødte dem sidst, hvor vi ikke fik noget med derfra, så vi ved, at de er dygtige.

-Det er et teknisk dygtigt hold, som spiller god fodbold, og så har de nogle kampafgørende profiler, som selvfølgelig er vigtige for dem. Jeg synes, de har en rigtig dygtig målmand samt en topscorer oppe foran, som betyder meget for dem.

-Ligesom alle andre hold, så har de også nogle svagheder, og dem skal vi få udnyttet. Jeg tror, det bliver en tæt kamp, men vi skal selvfølgelig have de tre point, siger cheftræneren.

Fredagens kamp indleder også anden tredjedel af sæsonen i rækken. Alle hold har nu mødt hinanden én gang, og efter 11 runder er Højer tilfreds med holdets præstationer i sæsonen:

-Vi har fået to point i snit og kun tabt én kamp, så det vil jeg betegne som tilfredsstillende. Jeg kan læse i avisen, at vi kun har spillet én hel god kamp, men det handler altså om at få pointene. Der er ikke mange hold, der spiller godt hele vejen igennem 90 minutter. Man skal udnytte sine gode perioder, og så skal man klare sig igennem de dårlige, og det synes jeg, at vi er lykkedes fint med indtil videre i sæsonen.

Der er kampstart på Energi Viborg Arena fredag klokken 18, og er du forhindret i at være på stadion, så vises topopgøret også direkte på TV3 Max.

 

Bold, biksemad og fri fad...

Bold, biksemad og fri fadøl

Der er topkamp på programmet, når Viborg FF på søndag tager imod ...

Indkaldelse til generalfor...

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling i Viborg FF. Prof. Fodbold A/S....

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



SØN D. 21/10 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
21/10: Silkeborg IF (H)
25/10: FC Fredericia (U)
28/10: FC Roskilde (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk