fo

VFF vandt 2-1 i dagens hjemmekamp mod Esbjerg FB efter et opgør, hvor fire effektive minutter i anden halvleg samt en stærkt spillende Oliver Thychosen sikrede Viborg sejren.

Fra kampens start lagde VFF pres på gæsterne fra Esbjerg. Flere gange var der optræk til åbne scoringsmuligheder, men de sidste marginaler manglede.

Efterhånden som opgøret skred frem, vedblev VFF med at dominere på boldbesiddelse, men de store chancer udeblev. I den modsatte ende kom Esbjerg, grundet hjemmeholdets stærke defensiv, aldrig for alvor til at true Viborg-målet.

I første halvlegs sidste kvarter lagde Esbjerg et lille pres på dee grønblusede. En enkelt gang var esbjergenserne tæt på at score, men heldigvis for de fremmødte Viborg-fans afsluttede Brent McGrath, fra en position tæt under mål, direkte på Peter Friis. Offensivt havde VFF fortsat svært ved for alvor at blive farlige, og spillerne måtte derfor gå til pause ved stillingen 0-0

Viborg kom klart bedst ud til anden halvleg, og efter kun 8 minutter fandt Jonas Kamper vej til netmaskerne. Den rutinerede kantspiller modtog et indlæg fra Oliver Thychosen og sparkede derefter resolut bolden i mål. 4 minutter senere måtte Jeppe Højbjerg igen fiske bolden ud af Esbjergs net, da en særdeles velspillende Oliver Thychosen brød igennem i venstre side og med et velplaceret langskud sendte bolden i kassen.

Efter de to hurtige scoringer forsøgte gæsterne at svare igen, og kom også frem til en håndfuld halve chancer, men mere blev det dog ikke til. I den modsatte ende var Oliver Thychosen en evig kilde til uro og satte ved flere lejligheder Esbjerg-forsvarerne på prøve.

I kampens sidste minutter var Johnny Mølbys tropper langt henad vejen i kontrol og kunne også med lidt held have udbygget føringen yderligere, som eksempelvis da indskiftede Andreas Bruhn havde en afslutning på stolpen. Kort før tid lykkedes det Esbjergs Victor Palsson at reducere efter et hjørnespark, men tættere kom udeholdet ikke på en udligning, og Viborg-spillerne kunne derfor gå fra banen med tre velfortjente point i bagagen.  

Viborg FF-Esbjerg FB 2-1
1-0   Jonas Kamper (53.)
2-0   Oliver Thychosen (57.)
2-1 Viktor Palsson (87.)

Startopstilling
Peter Friis - Jonas Thorsen, Mikkel Rask, Jeroen Veldmate, Søren Frederiksen - Jonas Kamper, Christian Keller, Jeppe Grønning, Oliver Thychosen - Jung Bin Park, Jeppe Curth

Indskiftninger
Mikkel Vestergaard for Jeppe Curth (69.)
Andreas Bruhn for Oliver Thychosen (79.)
Mathias Wichmann for Jung Bin Park (85.)

Tilskuertal
2.929

Klar til forårets kampe?

Klar til forårets kampe?

Der venter et ekstremt spændende forår i NordicBet Ligaen med tæt...

Læs VFF-avisen

Læs VFF-avisen

Seneste udgave af VFF-avisen er nu online, og findes også snart i...

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...



SØN D. 04/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
04/03: Nykøbing FC (H)
11/03: Brabrand (U)
18/03: HB Køge (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk