fo

Viborg tabte dagens udekamp mod Randers FC med 2-1 efter opgør, hvor effektiviteten hos angriberne gjorde forskellen.

Fra kampens start bølgede spillet meget frem og tilbage. Randers var mest på bolden uden for alvor at blive farlige, mens Viborg i modsatte ende fik tilkæmpet sig en håndfuld dødbolde. Opgørets første store chance tilfaldt de gæstende viborgensere, da Christian Keller kort inde i opgøret var særdeles tæt på at sende et Jonas Kamper-indlæg i nettet efter et frispark.

I takt med at kampen skred frem kom VFF bedre med. De kløvergrønne fik spillet sig frem til flere potentielt farlige situationer, men skarpheden manglede, og i stedet var det hjemmeholdet, der åbnede scoringen. I det 23. minut blev en bold spillet ind på Marvin Pourie i VFF´s felt. Tyskeren spillede kuglen videre til en fri Mikael Ishak, der sikkert sparkede bolden i mål.

På trods af scoringen fortsatte VFF de gode tendenser, og i det 34. minut kom forløsningen, da Jonas Kamper fandt Søren Reese på et hjørnespark, hvorefter den unge midterforsvarer headede sit første Viborg-mål i kassen. Som modsvar på udligningen skruede det himmelblå hjemmehold op for presset, men Johnny Mølbys tropper stod godt imod, og stillingen ved pausen var derfor 1-1.   

Få sekunder efter pausen fik Serge Deble en gylden mulighed for at bringe Viborg i front. Ivorianeren blev sendt alene igennem ned mod Randers-målet, men desværre for de medrejsende fans sparkede den vævre angriber marginalt forbi den ene opstander. Kort efter kunne hjemmeholdet juble over en scoring. Kasper Fisker spillede, med en præcis aflevering, Marvin Pourie fri tæt under mål, hvorfra Pourie kynisk chippede bolden ind bag Peter Friis. I minutterne efter scoringen blev VFF presset i bund, og kronjyderne kom til frem til flere gode muligheder.

Efterhånden som minutterne gik kom gæsterne bedre med alt i mens randrusianerne mindskede presset. VFF fik i erobret flere bolde på midten af banen, men formåede ikke, grundet manglende skarphed, ikke at sætte Hannes Haldorsson i Randers-målet på prøve.   

I slutminutter forsøgte VFF at opbygge et pres, men uden succes, og slutresultatet blev derfor 2-1 i Randers-favør.

Randers FC-Viborg FF

1-0   Mikael Ishak (23.)

1-1 Søren Reese (34.)

2-1 Marvin Pourie (51.)

Startopstilling

Peter Friis-Kristoffer Pallesen, Mikkel Rask, Søren Reese, Jonas Thorsen-Jonas Kamper, Christian Keller, Jeppe Grønning, Søren Frederiksen-Serge Deble, Christian Sivebæk.

Indskiftninger

Jung Bin Park for Serge Deble (68.)

George Fochive for Jeppe Grønning

Aleksandar Stankov for Christian Sivebæk

Kort

Gult: Kristoffer Pallesen, Jeppe Grønning

Klar til forårets kampe?

Klar til forårets kampe?

Der venter et ekstremt spændende forår i NordicBet Ligaen med tæt...

Læs VFF-avisen

Læs VFF-avisen

Seneste udgave af VFF-avisen er nu online, og findes også snart i...

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...



SØN D. 04/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
04/03: Nykøbing FC (H)
11/03: Brabrand (U)
18/03: HB Køge (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk