Aftenens derby mod FC Midtjylland endte 0-0 efter et opgør, hvor det vestjyske hjemmehold langt henad vejen sad på spillet, mens de hårdt kæmpende VFF´ere hovedsagligt satsede på omstillinger.  

Fra kampens start lagde FCM et aggressivt pres på de gæstende viborgensere, hvilket kastede en mængde målchancer af sig. Blandt andet sendte Jakob Poulsen, tidligt i opgøret, et skud tæt forbi Viborg-målet efter indlæg af Mikkel Duelund, og samme Duelund måtte øjeblikke senere se et velplaceret skud prelle af på stolpen. I den modsatte ende havde Johnny Mølbys tropper svært ved for alvor at blive farlige.

I takt med, at kampen skred frem vedblev hjemmeholdet med at dominere i relation til boldbesiddelse samt antal vunde dødbolde, men en kompakt Viborg-defensiv sørgede for, at vestjyderne ikke fik tilspillet åbne scoringsmuligheder. Offensivt kom VFF´erne samtidig bedre med i kampen, men præcisionen samt den fornødne fart udeblev i forbindelse med de omstillingsmuligheder viborgenserne kom til.

I det sidste kvarter af første halvleg skruede FCM op for presset, men uden scoringer til følge eftersom, at et flot kæmpende viborgensisk forsvar, anført af et velspillende midterforsvar, lukkede godt af og sikrede pausestillingen 0-0.

Efter pausen fortsatte hjemmeholdet den spillemæssige dominans, og Paul Onuachu var i et tilfælde tæt på at åbne målscoringen, da han sendte et hovedstød på overliggeren. Samtidig skabte VFF ikke det store i den anden ende og havde svært ved at få spillet til at flyde for alvor.

Helt overordnet var kampbilledet meget intenst samt præget af dueller, og i det 60. minut udmøntede dette sig i et rødt kort til FCM´s Tim Sparv, da han modtog sit andet gule kort i forbindelse med et hjørnespark. Udvisningen resulterede i at Viborg fik en anelse mere plads, men manglende dygtighed med kuglen betød, at hjemmeholdet stadig var mest dominerende.

I derbyets afsluttende periode kom VFF mere på bolden og lykkedes således med at lægge et pres ned mod FCM-målet i de døende minutter. Flere potentielt farlige indlæg blev sendt i feltet, men desværre for de mange medrejsende fans, blev disse ikke omsat til scoringer, og et intenst derby endte derfor uden scoringer.

FC Midtjylland-Viborg FF

0-0

Startopstilling

Peter Friis-Kristoffer Pallesen, Søren Reese, Erik Moberg, Søren Frederiksen-Christian Sivebæk, Jeppe Grønning, Christian Keller, Jonas Kamper-Jeppe Curth, Serge Deble

Indskiftninger

Jonas Thorsen for Christian Sivebæk (58.)

Mate Vatsadze for Jeppe Curth (72.)

Mikkel Vestergaard for Erik Moberg (78.)  

Kort

Gult: Kristoffer Pallesen, Søren Frederiksen, Erik Moberg

 

 

 

 

Udebanetur til Århus

Udebanetur til Århus

Der venter en ualmindeligt spændende returkamp i Århus på søndag,...

20 år med golf for partne...

20 år med golf for partnernetværket

Banerne stod snorlige, og der var sol på himlen, da Viborg FF for...

Vi har brug for din mening

Vi har brug for din mening

Alka Superligaen og klubberne gennemfører igen i år en fælles til...



SØN D. 28/05 KL. 18.00
Sted: Ceres Park

 
28/05: AGF (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk