Slutresultatet for dagens hjemmekamp mod AGF lød på 1-1 efter et opgør præget af både dramatik og opspilsfejl. Tidligt i kampen bragte gæsterne sig i front, og i lange perioder havde VFF svært ved at få spillet til at hænge sammen, men med en straffesparksscoring kort før tid sikrede Søren Frederiksen viborgenserne det ene point.

Fra kampens start var der dømt action indenfor kridtstregerne. Få sekunder inde i opgøret opsnappede nyindkøbte Mate Vatsadze således bolden fra AGF-forsvaret og kom alene igennem, men desværre manglede skarpheden i afslutningsøjeblikket, og bolden endte udenfor målrammen. Efterfølgende fik VFF´erne lagt et pres på de gæstende århusianere, som derfor begik mange opspilsfejl, der dog ikke blev straffet.

I det 20. minut var Mate Vatsadze nok engang tæt på at score, denne gang i forbindelse med et indlæg, men skarpheden manglede, og i stedet var det AGF, der kort efter kunne bringe sig i front, da Mustafa Amini upresset modtog bolden udenfor Viborgs felt og med en præcis afslutning sendte kuglen ind bag Peter Friis. Efter scoringen fik AGF momentum og kom frem til flere store chancer, som heldigvis for hjemmeholdet ikke blev udnyttet.

I det sidste kvarter fik Johnny Mølbys tropper dæmmet bedre op for AGF-chancerne, og formåede samtidig at etablere et mindre pres på det mørkblusede udehold, hvilket dog kun resulterede i et enkelt godt langskudsforsøg fra Jonas Kamper, og stillingen ved pausen var derfor 0-1.

Blot 2 minutter inde i anden halvleg var AGF tæt på at komme yderligere foran, da Morten ”Duncan” Rasmussen sendte et kraftfuldt hovedstød på trekantssammenføjningen. I minutterne efter vedblev gæsterne med at dominere, alt imens opspilsfejl prægede hjemmeholdets spil.

I takt med at halvlegen skred frem, kom VFF til at sidde op boldbesiddelsen, men dette kastede dog ikke nævneværdige chancer af sig, da skarpheden i den sidste aflevering manglede.

I opgøret sidste kvarter skruede Viborg op for presset. På den baggrund kom de kløvergrønne frem til en håndfuld gode muligheder, og blandt andet havde Søren Reese et hovedstød, der kun med nød og næppe blev clearet på stregen. Det lå i luften, og efter 88 minutter kom forløsningen, da en AGF-spiller tog hånden i brug i eget felt, hvilket resulterede i et straffespark, Søren Frederiksen sikkert omsatte til en udlignende scoring. Dybt inde i overtiden var Mikkel Vestergaard tæt på at sikre sejren, men han prikkede akkurat bolden forbi mål, og slutresultatet blev derfor 1-1.

Viborg FF-Aarhus GF

0-1   Mustafa Amini (21.)

1-1 Søren Frederiksen (88.)

Startopstilling

Peter Friis-Kristoffer Pallesen, Erik Moberg, Søren Reese, Jonas Thorsen-Jonas Kamper, Christian Keller, Jeppe Grønning, Søren Frederiksen-Serge Deble, Mate Vatsadze

Indskiftninger

Mikkel Vestergaard for Mate Vatsadze (60.)

Alexander Jakobsen for Christian Keller (60.)

Christian Sivebæk for Serge Deble (84.)

Kort

Gult: Jeppe Grønning, Alexander Jakobsen

Tilskuertal

3112

Velkommen i netværket

Velkommen i netværket

Velkommen i netværket til Vils Entreprenørforretning A/S Vils ...

Vi støtter Knus Kræft

Vi støtter Knus Kræft

Endnu et års hårdt arbejde kulminerede torsdag aften i Tinghallen...

Billedgalleri

Billedgalleri

I vores billedgalleri kan du se billeder fra vores hjemmekampe på...



SØN D. 02/04 KL. 16.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
02/04: AGF (H)
08/04: Aab (U)
17/04: Silkeborg IF (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk